Nyt fra Hurlumhejhuset

Frontlinje-beretning fra Gør Det Selv-krigen ude i Parcelhus-danmark. Og om oplevelser med flittige og dygtige håndværkere - og måske også lidt om dé, der ikke opfylder det kvalitetskriterie

Wednesday, November 01, 2006

Jeg tæver den forbandede cykeltyv...



Ak ja, mandag klokken 16.00 ved Vallensbæk Station... hvor var det nu lige, at jeg parkerede min cykel i morges?

Der går faktisk lige et par minutter eller fem, før end sandheden går op for mig.. Min cykel er STJÅLET... for fanden... det kan sgu' da ikke være rigtigt, tænker man - og går endnu en omgang rundt om stationen... men den er go' nok.. en-eller-anden-taber-type har nappet min cykel - ved højlys dag!!!

Det er så 'held-i-uheld' at cyklen ikke engang var fyldt 'et år endnu - så forsikringen dækker 100% - og der er heller ikke nogen selvrisiko...

Tilbage er så bare
  1. Den irriterende fornemmelse af, at folk har 'trådt mig personligt' over tæerne
  2. Jeg skal bruge en masse tid på at anmelde til politiet, forsikringsselskabet og bruge tid på at indkøbe en ny cykel
  3. At cyklen var 'nylappet'
  4. At der måske i virkeligheden er en dybere mening med det hele, og det SLET ikke er meningen, at jeg overhovedet skal køre på cykel??