Halløj kære venner & familie - så har vi fået os en blog!
På denne blog vil jeg - så ofte tiden tillader det - skrive seneste nyt fra aunsøvej i vallensbæk - blandt venner kaldet Hurlumhejhuset.
I den kommende tid får vi jo travlt med at istandsætte huset - og det vil nok komme til at fylde uhyggeligt meget i vores hverdag. Og der vil HELT sikkert komme nogle skøre oplevelser - som vi så vil dele med alle der gider læse.. på dette sted!
Tag ikke fejl - det vil nok være ren selv-terapi at få lov til at dele alle glæderne - og ikke mindst frustrationerne - med Jer allesammen. Hvis I følger lidt med her på bloggen, så kan I måske bedre forstå, hvorfor vi har lidt mørke rande under øjnene og hænger lidt med skuldrene, når vi endelig får tid til at møde andre mennesker.
Nå - men lad os springe lige ud i det...
I skrivende stund har vi gang i lidt af hvert - eller rettere sagt - hele huset ligner et bombet lokum. Jeg er i færd med at hugge terrazzo-gulvet op i det rum, der hidtil har været vaskerummet. Det er så meningen, at det om meget kort tid skal forvandles til et luksus-badeværelse. Hvis ellers vorherre og håndværkerne vil det!
Arbejdsprocessen er jo i grunden ganske simpel: Gå ind til naboen - (michael=trines chef) har jo lige så meget 'gør-det-selv-værktøj' som et mellemstort byggemarked - og lån så hvad du skal bruge af værktøj.
Til opgaven med at hugge terrazzo-gulvet op, har Michael udstyret mig med en
Driving Force PHD 150 D-nedbrydningshammer. Den er lige så tung som Frida (17 kilo) til gengæld holder den op med at larme når jeg slukker for den ;-) - det er sgu ren råhygge at arbejde med den! Og jo mor - jeg husker selvfølgelig at bruge briller og høreværn - se på billedet! Men ansigtsmaske... det gider jeg dælme ikke - så dugger brillerne.
Nå - tilbage til arbejdet! Altså 1) hug gulvet op med hammeren 2) skovl op i en spand 3) bær spand op ad kældertrappen 4) tøm spand op i den fornyligt indkøbte trailer Model Easyline 200 (vi måtte
ikke låne Michaels!). Punkt 1 - 4 gentages indtil traileren er fyldt op. Hvorefter traileren trækkes til
Genbrugsstationen på Sydgårdsvej i Brøndby vha Hurlumhejhusets officielle motoriserede køretøj... Mazda 626.
Og altså - ovennævnte arbejdsproces gentager man så bare indtil det gode terrazzo-gulv er helt hugget op - og man kan tilkalde den lokale murer. Det har foreløbig strukket sig over tre weekender. Og den seneste weekend bød på en ganske særlig spas-fyldt oplevelse for GørDetSelvManden Lars....
Altså: Lørdag gik fint med at køre beton-brokker hen til lossepladsen - og dagens helt store højdepunkt kom, da jeg fik serveret flæskesteg med brun sovs hjemme hos Søster Lotte & Onkel Peter. De er flyttet sammen i
Peters hus i Hvissinge - men det er jo en helt anden historie...
Nå - men altså søndag morgen skulle jeg jo på den igen..... men lige netop denne søndag morgen var vores Mazda omtrent lige så vågen som Trine normalt ville være på dette tidspunkt... med andre ord... batteriet var fuldstændig og aldeles fladt!
Så måtte jeg jo cykle til bageren - i øvrigt på Trines cykel - da mine to cykler henstod rimeligt punkterede i den overfyldte garage....(de flade cykler vender vi iøvrigt tilbage til!)
Men jeg fik da i hentet bagerbrødet - på vej til bageren møder jeg de to unge fyre, der skal fræse riller ud i kældervæggene - så vi kan få lavet helt nye elektriske installationer i kælderen. Mark & Thomas får udleveret nøglen til kælderdøren - så de kan gå i gang med arbejdet - da jeg jo er på vej til bageren...(nøglen vender vi også tilbage til)
Altså: Jeg får hentet morgenmad og drukket en kop kaffe - og så er tiden ved at være 10.00 og jeg kan så småt tillade mig at vække naboen - ja netop Michael - for han har selvfølgelig alt det værktøj og ikke mindst de gode råd, der måske igen kan få Mazdaen til at spinne som den japanske mis, den jo er!
Michael er nu rimelig hård i sin dom - bilbatteriet er stendødt - du skal ha' et nyt, lyder dommen. Ok - ingen ture med traileren den dag - batteriet må jeg købe i Bilka næste dag... (det vender vi også tilbage til...)
Altså - bilen er stendød - men derfor kan man jo godt gå i gang med den ovennævnte PHD-150D nedbrydningshammer. Jeg kan jo bare hugge gulv op - og så køre det væk på et senere tidspunkt, var ræsonnementet.
Så jeg går i sving og giver den gas - og støvet står om ørerne på os - ja - elektrikerne er jo i gang med at rille ud i væggene - så vi larmer og støver mildest talt ad h... til. På et tidspunkt sker der dog det, at mejslen 'falder ud' af hammeren. Det gør den, fordi rystelserne fra maskinen har løsnet den låse-skrue, der holder mejslen på plads. Det har den gjort masser af gange i løbet at mit arbejde med hammeren, så jeg lader bare mejslen ligge på jorden og lægger hammeren til side, så den lige kan køle lidt af. I mellemtiden griber jeg spaden og skovler løs i brokkerne. Det jeg ikke har opdaget, er imidlertid, at denne gang er låseskruen også faldet ud af hammeren - men jeg skovler bare løs - og opdager først den manglende skrue, da jeg har gravet godt og grundigt i alle brokkerne. Resultat: 1 styk meget nødvendig låseskrue er pistvæk... og nej - jeg kan IKKE gennemsøge alle brokkerne på traileren for at finde skruen igen.
OK - ingen bil og ingen nedbrydningshammer. Godt - så kan jeg jo ligeså godt lappe mine to punkterede cykler og skifte støttebenet på Trines cykel (Det har jeg nemlig også fået ødelagt..)
Det går jo også helt fint - jeg er efterhånden rimelig rutineret ud i lappe-kunsten.. Det eneste jeg ikke har helt styr på er cykelhandlerens kompressor - den er nemlig rimelig skrap: Resultat: 1 styk eksploderet slange og flænset cykeldæk a kr. 300,-
Så var det lige at Lars Bo måtte trække vejret lidt dybt, for ikke at bande alt for højt... heldigvis var trine/selma&frida på dette tidspunkt langt væk - så dem gik det hysteriske udbrud ikke ud over!
Det kan man jo kalde en fuldkommen søndag. Den blev blot endnu mere perfekt, da elektrikeren sluttede med at sige tak for i dag - og så i øvrigt dampe hjem uden at aflevere vores nøgle... men på det tidspunkt havde jeg lissom opgivet dagen...
For lige at putte trumf på, kan jeg fortælle, at mandagen også bød på sine små dejlige oplevelser: Nabo-Michael havde jo instrueret mig om, at jeg skulle måle højde&bredde&dybde på det bilbatteri, som jeg skulle indkøbe i Bilka Ishøj. Og han havde selvfølgelig også fortalt, at det skulle være et 12volt med 60 ampere-timer.. finno finno...
Batteriet blev indkøbt, og transporteret hjem i cykeltraileren - jo den ene cykel holdt stadig luft - og så gik jeg ellers igang med at udskifte batteri. Selvfølgelig skulle der lidt improvisation til, fordi det nye batteri var lidt lavere end det gamle - men jeg havde da fået batteriet skruet rigtigt godt fast, da nabo-michael lige dukkede op for at tage batteri-udskiftnings-processen i nærmere øjesyn.
'Hov - det vender jo forkert' er Michaels første kommentar da han ser batteriet...
'Og hva' så...?' er min første vantro kommentar...
'Ja - den går sgu ikke' - konkluderer Michael 'plus-kablet kan jo ikke nå over til plus-polen på batteriet....'
Og så var det så, at Lars Bo råbte meget højt ud over Aunsøvej....
