Jeg tæver den forbandede cykeltyv...



Ak ja, mandag klokken 16.00 ved Vallensbæk Station... hvor var det nu lige, at jeg parkerede min cykel i morges?

Der går faktisk lige et par minutter eller fem, før end sandheden går op for mig.. Min cykel er STJÅLET... for fanden... det kan sgu' da ikke være rigtigt, tænker man - og går endnu en omgang rundt om stationen... men den er go' nok.. en-eller-anden-taber-type har nappet min cykel - ved højlys dag!!!

Det er så 'held-i-uheld' at cyklen ikke engang var fyldt 'et år endnu - så forsikringen dækker 100% - og der er heller ikke nogen selvrisiko...

Tilbage er så bare

1. Den irriterende fornemmelse af, at folk har 'trådt mig personligt' over tæerne
2. Jeg skal bruge en masse tid på at anmelde til politiet, forsikringsselskabet og bruge tid på at indkøbe en ny cykel
3. At cyklen var 'nylappet'
4. At der måske i virkeligheden er en dybere mening med det hele, og det SLET ikke er meningen, at jeg overhovedet skal køre på cykel??

  

I gang med kædesaven!

Hmm - på det her foto ser opgaven jo egentlig ikke særlig slem ud..§!
Men træet hælder faktisk ind til naboen - (Brian og Rikke) - og Brian var lidt nervøs ... måske fordi han lige har bygget en stor ny træterrasse - der lå rimelig udsat, hvis altså det her træ falder forkert....

Så vi fik et tov højt op i træet - og i den anden ende af tovet fik vi monteret Henrik (kollega/ven) og Ole (kun ven /ikke kollega).

Men hvor højt oppe i træet skal sådan et tov egentlig sidde? Ole begyndte på en længere matematisk udregning af træets tyngdepunkt... Og Ole prøvede virkelig at forklare, hvad han havde regnet ud.. men forklaringen blev lissom lidt mudret - måske fordi Ole var lidt bagstiv... eller også bare fordi jeg ikke fattede det...

Henrik blev lidt nervøs på vores allesammens vegne - og valgte at bruge en livline - så han greb mobilen og ringede til Farmand hjemme i Aabenraa... 'han ved bare sådan noget' lovede Henrik.. og jo jo - Henriks far kunne forklare, at vi bare skulle save en kile ud i stammen til den side, hvor vi ville have træet til at falde - og så bare lave et 'fælde-snit' fra den modsatte side - men cirka 5 cm over 'kilens' midte... og sørme - det virkede sgu!

Power Super Søndag
eller
Gå uden om Alt for Billigt Værktøj


Ja - man skulle jo tro, at jeg havde haft nok fornøjeligheder med elektroniske 'gør-det-meget-svært-for-dig-selv-værktøj'... men nej... denne weekend gav igen uforglemmelige oplevelser, når det handler om bygningsrenoveringsarbejder i Hurlumhejhuset.

Som I måske husker, gik den store tunge nedbrydningshammer jo kaput i sidste weekend, da jeg var så uheldig at tabe en meget vigtig låsebolt. Den reservedel skulle egentlig være afsendt fra importøren forlængst - men det er blevet væk i posten.. påstår de!

SÅ jeg drønede ned til den lokale Harald Nyborg - som jo ikke ligger i Nyborg men i Ishøj - og indkøbte ét styk Power Super Bore-Mejselhammer... ja - jeg syntes navnet lød meget lovende - altså sådan noget med Power Super, det lyder sgu da effektivt - sådan lidt a la marmelade fra Den Gamle Fabrik jo nok også smager som om det var min mor, der havde lavet den...

Men men men.... prisen skulle jo nok ha' været nok til lige at få mig til at tænke lidt mere grundigt over den ting.. den famøse lækre Power Super 800 watts hammer kostede nemlig kun 168 kroner...(nedsat fra 248 dask!)


Nå - men jeg gav den gas lørdag eftermiddag og lod Power Super møde terrazzo-gulvet i vaskekælderen.

Men det var ulige odds lige fra begyndelsen. Altså: Et styk Power Super bore-mejselhammer produceret i Kina anno 2006 har jo ikke en jordisk chance når modstanderen hedder Terrazzo-gulv og er produceret af en-eller-anden supersej murersvend i Vallensbæk anno 1949. Kina-braset skal holde en formiddag - gulvet er bygget til at modstå en middelsvært bombenedslag!

Efter kort tids arbejde begyndte Power Super da også at lugte lidt mistænkeligt - så den fik lov til at køle lidt af... i øvrigt var jeg også lidt urolig over de der gnister, som jeg kunne se igennem plasticskallen på Power Super... så da jeg i øvrigt også var lidt småtræt efter festen fredag aften, så blev arbejdet udskudt til søndag...

Så det blev først søndag formiddag, før jeg kastede mig over Super Power igen..... Den nåede at køre sådan cirka 30 minutter før den grimme lugt også fik selskab af en ildevarslende sort røg - og så var der lissom ikke så meget Power tilbage.

Altså - ind i bilen og ned til Harald Nyborg for at aflevere liget - de var rigtig flinke - og jeg fik bare en ny Super Power med hjem til terrazzo-gulvet... den holdt cirka 15 minutter!

Altså - ind i bilen og ned til Harald Nyborg for at aflevere endnu et lig. De var rigtig flinke - og meget forstående, da jeg krævede mine penge tilbage.

Jeg havde imellemtiden luret, at Harald Nyborgs nabo - Jem & Fix - havde en lidt kraftigere Super Power på hylden - Super Power 1100 watt. Lige noget for mig, tænkte jeg... og lagde de 399 kroner på disken.

Hjemme i Hurlumhejhuset igen og fuld af fornyet optimisme var jeg klar til at kaste mig over arbejdet - men NEJ. Min nye Super Power 1100 kom overhovedet ikke i aktion ... den drejeknap, hvor jeg skulle vælge mellem bore- og mejselfunktion sad nemlig fast...

Altså - ind i bilen og ned til Jem & Fix - de var også meget forstående... det var jeg til gengæld ikke - og NEJ - jeg vil ikke købe den Super Power 800 du har på hylden - den ligner nemlig dem jeg allerede kender så godt fra din nabo Harald....

Morale - Værktøj kan også blive FOR billigt...især når modstanderen hedder terrazzo-gulv - og Gør-det-selveren hedder Lars Bo!

PS: Det sidste stykke terrazzogulv bliver banket ned med håndkraft - og det er HÅRDT - men ikke nær så hårdt som at skulle finde sig i de røvsyge undskyldninger som Harald Nyborg og Jem & Fix kan diske op med...

PPS: Hos Bauhaus hedder SuperPower ikke SuperPower - men bare Alpha Tools - og så er maskinen blå - men det er altså det samme skrammel - til gengæld koster den så vidt jeg husker 500 kroner - så der kan man for alvor blive taget ved næsen...

Det nye træpillefyr...

Vi kan lige nå at fortælle, at det nye træpille-fyr nu kører for fulde udblæsning. Det dufter lidt af røg og så støjer det lidt mere end vi har været vant til med oliefyret. Til gengæld griner vi hele vejen hen til banken - for det er billigere - (dog ikke så sindsygt billigt som alle reklamerne fortæller) at fyre med træpiller.

Pillefyret er et EcoTec A4, produceret i Sverige - og hos os koblet sammen med en kedel fra Vølund. Det skulle umiddelbart være god kvalitet.

Vi har allerede indkøbt det første læs á 2.000 kilo træpiller. De ankom i plasticsække a 16 kilo fra Celsico. Så kan den kvikke læser selv regne ud, hvor mange ture det bliver til op og ned ad kældertrappen... Med andre ord, så giver træpiller varmen 2 gange ;-)

Vi vender tilbage med mere info om livets gang med træpiller ved en senere lejlighed, men kan dog lige nå at vise et foto af Trine-in-action på den dag, pillefyret blev leveret. Det gjaldt om at lappe de værste huller i væggen, inden vvs-manden satte hele systemet op med slanger og rør og så videre. Så Trine gav den gas til langt ud på natten med maling og halløj!




Og endelig også et foto af det gamle oliefyr, som KirkeskovHvidsten (leverandøren) har lovet at hente... nu har det foreløbig stået ude på vejen i fjorten dage...




Vi vender selvfølgelig også tilbage med historien om, hvordan vi får tømt olietanken - som stadig står nede i kælderen. Den rummer såen cirka 500 liter fyringsolie - og de skal jo suges op - og så skal tanken spules - og tanken skal skæres op og køres til produkthandleren. Han har lovet, at han vil give sådan cirka 50-60 kroner for den. Og det kan jo nok lune sådan en gammel kræmmer som undertegnede - især ved tanken om, hvilket slæb det bliver at få den store gamle ståltank op fra kælderen...

Den første post

Halløj kære venner & familie - så har vi fået os en blog!
På denne blog vil jeg - så ofte tiden tillader det - skrive seneste nyt fra aunsøvej i vallensbæk - blandt venner kaldet Hurlumhejhuset.

I den kommende tid får vi jo travlt med at istandsætte huset - og det vil nok komme til at fylde uhyggeligt meget i vores hverdag. Og der vil HELT sikkert komme nogle skøre oplevelser - som vi så vil dele med alle der gider læse.. på dette sted!

Tag ikke fejl - det vil nok være ren selv-terapi at få lov til at dele alle glæderne - og ikke mindst frustrationerne - med Jer allesammen. Hvis I følger lidt med her på bloggen, så kan I måske bedre forstå, hvorfor vi har lidt mørke rande under øjnene og hænger lidt med skuldrene, når vi endelig får tid til at møde andre mennesker.

Nå - men lad os springe lige ud i det...

I skrivende stund har vi gang i lidt af hvert - eller rettere sagt - hele huset ligner et bombet lokum. Jeg er i færd med at hugge terrazzo-gulvet op i det rum, der hidtil har været vaskerummet. Det er så meningen, at det om meget kort tid skal forvandles til et luksus-badeværelse. Hvis ellers vorherre og håndværkerne vil det!

Arbejdsprocessen er jo i grunden ganske simpel: Gå ind til naboen - (michael=trines chef) har jo lige så meget 'gør-det-selv-værktøj' som et mellemstort byggemarked - og lån så hvad du skal bruge af værktøj.

Til opgaven med at hugge terrazzo-gulvet op, har Michael udstyret mig med en Driving Force PHD 150 D-nedbrydningshammer. Den er lige så tung som Frida (17 kilo) til gengæld holder den op med at larme når jeg slukker for den ;-) - det er sgu ren råhygge at arbejde med den! Og jo mor - jeg husker selvfølgelig at bruge briller og høreværn - se på billedet! Men ansigtsmaske... det gider jeg dælme ikke - så dugger brillerne.

Nå - tilbage til arbejdet! Altså 1) hug gulvet op med hammeren 2) skovl op i en spand 3) bær spand op ad kældertrappen 4) tøm spand op i den fornyligt indkøbte trailer Model Easyline 200 (vi måtte ikke låne Michaels!). Punkt 1 - 4 gentages indtil traileren er fyldt op. Hvorefter traileren trækkes til Genbrugsstationen på Sydgårdsvej i Brøndby vha Hurlumhejhusets officielle motoriserede køretøj... Mazda 626.

Og altså - ovennævnte arbejdsproces gentager man så bare indtil det gode terrazzo-gulv er helt hugget op - og man kan tilkalde den lokale murer. Det har foreløbig strukket sig over tre weekender. Og den seneste weekend bød på en ganske særlig spas-fyldt oplevelse for GørDetSelvManden Lars....

Altså: Lørdag gik fint med at køre beton-brokker hen til lossepladsen - og dagens helt store højdepunkt kom, da jeg fik serveret flæskesteg med brun sovs hjemme hos Søster Lotte & Onkel Peter. De er flyttet sammen i Peters hus i Hvissinge - men det er jo en helt anden historie...

Nå - men altså søndag morgen skulle jeg jo på den igen..... men lige netop denne søndag morgen var vores Mazda omtrent lige så vågen som Trine normalt ville være på dette tidspunkt... med andre ord... batteriet var fuldstændig og aldeles fladt!

Så måtte jeg jo cykle til bageren - i øvrigt på Trines cykel - da mine to cykler henstod rimeligt punkterede i den overfyldte garage....(de flade cykler vender vi iøvrigt tilbage til!)

Men jeg fik da i hentet bagerbrødet - på vej til bageren møder jeg de to unge fyre, der skal fræse riller ud i kældervæggene - så vi kan få lavet helt nye elektriske installationer i kælderen. Mark & Thomas får udleveret nøglen til kælderdøren - så de kan gå i gang med arbejdet - da jeg jo er på vej til bageren...(nøglen vender vi også tilbage til)

Altså: Jeg får hentet morgenmad og drukket en kop kaffe - og så er tiden ved at være 10.00 og jeg kan så småt tillade mig at vække naboen - ja netop Michael - for han har selvfølgelig alt det værktøj og ikke mindst de gode råd, der måske igen kan få Mazdaen til at spinne som den japanske mis, den jo er!

Michael er nu rimelig hård i sin dom - bilbatteriet er stendødt - du skal ha' et nyt, lyder dommen. Ok - ingen ture med traileren den dag - batteriet må jeg købe i Bilka næste dag... (det vender vi også tilbage til...)

Altså - bilen er stendød - men derfor kan man jo godt gå i gang med den ovennævnte PHD-150D nedbrydningshammer. Jeg kan jo bare hugge gulv op - og så køre det væk på et senere tidspunkt, var ræsonnementet.

Så jeg går i sving og giver den gas - og støvet står om ørerne på os - ja - elektrikerne er jo i gang med at rille ud i væggene - så vi larmer og støver mildest talt ad h... til. På et tidspunkt sker der dog det, at mejslen 'falder ud' af hammeren. Det gør den, fordi rystelserne fra maskinen har løsnet den låse-skrue, der holder mejslen på plads. Det har den gjort masser af gange i løbet at mit arbejde med hammeren, så jeg lader bare mejslen ligge på jorden og lægger hammeren til side, så den lige kan køle lidt af. I mellemtiden griber jeg spaden og skovler løs i brokkerne. Det jeg ikke har opdaget, er imidlertid, at denne gang er låseskruen også faldet ud af hammeren - men jeg skovler bare løs - og opdager først den manglende skrue, da jeg har gravet godt og grundigt i alle brokkerne. Resultat: 1 styk meget nødvendig låseskrue er pistvæk... og nej - jeg kan IKKE gennemsøge alle brokkerne på traileren for at finde skruen igen.

OK - ingen bil og ingen nedbrydningshammer. Godt - så kan jeg jo ligeså godt lappe mine to punkterede cykler og skifte støttebenet på Trines cykel (Det har jeg nemlig også fået ødelagt..)
Det går jo også helt fint - jeg er efterhånden rimelig rutineret ud i lappe-kunsten.. Det eneste jeg ikke har helt styr på er cykelhandlerens kompressor - den er nemlig rimelig skrap: Resultat: 1 styk eksploderet slange og flænset cykeldæk a kr. 300,-

Så var det lige at Lars Bo måtte trække vejret lidt dybt, for ikke at bande alt for højt... heldigvis var trine/selma&frida på dette tidspunkt langt væk - så dem gik det hysteriske udbrud ikke ud over!

Det kan man jo kalde en fuldkommen søndag. Den blev blot endnu mere perfekt, da elektrikeren sluttede med at sige tak for i dag - og så i øvrigt dampe hjem uden at aflevere vores nøgle... men på det tidspunkt havde jeg lissom opgivet dagen...

For lige at putte trumf på, kan jeg fortælle, at mandagen også bød på sine små dejlige oplevelser: Nabo-Michael havde jo instrueret mig om, at jeg skulle måle højde&bredde&dybde på det bilbatteri, som jeg skulle indkøbe i Bilka Ishøj. Og han havde selvfølgelig også fortalt, at det skulle være et 12volt med 60 ampere-timer.. finno finno...

Batteriet blev indkøbt, og transporteret hjem i cykeltraileren - jo den ene cykel holdt stadig luft - og så gik jeg ellers igang med at udskifte batteri. Selvfølgelig skulle der lidt improvisation til, fordi det nye batteri var lidt lavere end det gamle - men jeg havde da fået batteriet skruet rigtigt godt fast, da nabo-michael lige dukkede op for at tage batteri-udskiftnings-processen i nærmere øjesyn.

'Hov - det vender jo forkert' er Michaels første kommentar da han ser batteriet...
'Og hva' så...?' er min første vantro kommentar...
'Ja - den går sgu ikke' - konkluderer Michael 'plus-kablet kan jo ikke nå over til plus-polen på batteriet....'

Og så var det så, at Lars Bo råbte meget højt ud over Aunsøvej....